Børsnoteret selskab - Hvad er et børsnoteret selskab?

Et børsnoteret selskab er en virksomhed der er noteret og sat til salg på en offentlig tilgængelig børs. Det betyder, at offentligheden frit kan købe og sælge aktier i selskabet til en børsnoteret pris.

Vidste du, at man også kan handle med aktier i et unoteret aktieselskab? Alt du skal vide om et aktieselskab.

I Danmark har vi lige nu 146 børsnoterede selskaber, og der er en god grund til, at der ikke er flere. Det er nemlig en kompleks og omkostningstung proces at blive børsnoteret i Danmark, og derfor er det kun udvalgte firmaer, der kan udbyde aktier på børsen. 

Hvordan bliver man et børsnoteret selskab?

Vejen til en børsnotering er kompleks og kan tage mange måneder og involverermange parter. Først og fremmest kræver det, at selskabet er et gyldigt stiftet aktieselskab A/S, og har en godkendelse af Finanstilsynet, ligesom at selskabet grundlæggende skal være rentabelt. Desuden er der også krav om udarbejdelsen af et såkaldt investeringsprospekt, som giver et komplet billede af selskabet og dets forhold. Typisk bruger man eksperter og rådgivere inden for området, der har tidligere erfaring med børsnoteringer. 

Fordelene ved at være et børsnoteret selskab

Formålet med en børsnotering, også kaldet en børsintroduktion eller IPO, er at øge selskabets kapital. En børsnotering kan således hjælpe virksomheden til at realisere strategiske og kapitalkrævende initiativer som har til formål at forbedre selskabets position i markedet. 

Desuden kan en børsnotering have en positiv indvirkning på virksomhedens omdømme, øge virksomhedens markedsværdi og give mulighed for at tilbyde aktier til ansatte. Det er også nemmere for kapitalejere at træde ind og ud af ejerkredsen, fordi et børsnoteret selskab har en højere fleksibilitet.

Desuden vil en børsnotering være et tegn på kreditværdighed, hvilket giver adgang til nemmere og billigere lånefinansiering. Dette er altsammen med til at øge interessenternes tillid til selskabet og styrke selskabets omdømme.

Ulemperne ved at være et børsnoteret selskab

Selvom der følger en række fordele med en børsnotering, er det vigtigt at huske, at det udover at være en lang ressourcetung proces, også er en række udfordringer ved at være et børsnoteret selskab. Ulemperne kan være:

  • Øget omkostninger 
  • Flere oplysnings- og regnskabskrav 
  • Tab af styring
  • Selskabet kan ikke selv beslutte, om det skal afnoteres igen 

Det er derfor vigtigt at opveje fordelene og ulemperne ved en børsnotering, før den endelige beslutning træffes. 

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du kan få support alle ugens 7 dage både på mail, telefon og chat.

Prøv Billy gratis i 30 dage