Billypedia>Nettoomsætning - Hvad er nettoomsætning

Nettoomsætning - Hvad er nettoomsætning

Nettoomsætningen er det samlede salg i regnskabsåret, som er fratrukket moms, afgifter og skat.

Vil du have hjælp med at holde styr på omsætningen i din virksomhed? Det kan vi hjælpe med. Prøv Billy gratis.

Nettoomsætningen siger altså noget om, hvor mange penge som er kommet ind i virksomheden, og som ikke er blevet betalt videre til f.eks skat.

Hvordan beregnes nettoomsætning?

Når nettoomsætningen skal beregnes er det vigtigt at der tages hensyn til periodisering. Det er nemlig kun de varer der er blevet afsat i den gældende regnskabsperiode, som skal medregnes. Er der blevet indkøbt varer, som endnu ikke er afsat, skal disse altså ikke indgå. 

Virksomhedens nettoomsætning har en formel der ser således ud:

Antal solgte varer x Pris eksklusiv moms = Nettoomsætning.

Eksempel på beregning af nettoomsætning

En virksomhed, der sælger trøjer, har solgt 300 stk. af et produkt, der koster 500 kr. eksklusiv moms. Regnestykket for dette produkt vil derfor ud på følgende måde:

300 x 500 = 150.000 kr.

Nettoomsætningen for denne produktlinje er derfor 150.000 kr.. 

Hvis virksomheden sælger flere forskellige produkter, skal der sågar laves samme regnestykke for resten af produkterne. Til sidst lægges nettoomsætningen for de individuelle produkter sammen, for at komme frem til den samlede nettoomsætning for alle virksomhedens produkter. 

Hvad er forskellen på omsætning og nettoomsætning?

Den store forskel er, at omsætningen er inkl. skat, moms og afgifter. Altså de ting, som er taget fra i nettoomsætningen.

Selve tallet for omsætningen kan altså give et lidt forkert indblik i en virksomheds økonomi, da en del af omsætningen skal betales til det offentlige eller andre kreditorer.

Hvordan bogføres nettoomsætning?

Skal der aflægges regnskab, er det et krav, at nettoomsærningen indgår. Når årsregnskabet udarbejdes skal nettoomsætningen derfor placeres øverst i resultatopgørelsen.

Resultatet af nettoomsætningen skal være det sammenlagte tal for alle virksomhedens produkter, og skal være for hele regnskabsåret

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du kan få support alle ugens 7 dage både på mail, telefon og chat.

Prøv Billy gratis i 30 dage