Din kørselsguide

Fradrag for erhvervsmæssig kørsel ud fra faktiske udgifter

Blå billy bog

Få guiden som e-bog

Jeg accepterer Billys betingelser for opbevaring af personoplysninger

En anden måde er at få fradrag for bilens faktiske udgifter ved den erhvervsmæssige kørsel inklusive afskrivninger. Det vil sige, at du kan trække alle udgifterne fra i den procentsats, du har, i forhold til hvor meget du kører i bilen erhvervsmæssigt kontra privat.

Lad os sige, at din kørebog viser, at du kører 40% privat og 60% erhvervsmæssigt. Du har købt en bil for 200.000 og haft 20.000 kr. i omkostninger til benzin m.v., så du vil kunne opstille følgende beregning:

I ovenstående eksempel vil du kunne få fradrag for 42.000 af de 70.000 kr. Det resterende beløb (28.000 kr.) skal tages ud af regnskabet igen og i stedet bogføres som en privat udgift.

Hvis du ikke fører en kørebog, vil SKAT normalt anerkende en årlig privat kørsel på 8.000 km. Det vil sige, at stod kilometertælleren på 0 ved årets start og på 10.000 ved årets afslutning, så vil SKAT normalt anerkende en fordeling, der hedder 80% privat og 20% erhverv. Dog anbefaler vi, at du fører en kørebog, så der er 100% styr på tingene.

Det vil betyde, at 80% af de udgifter, man har bogført i regnskabet som en udgift, skal tages ud igen og betragtes som en privat udgift i stedet. Det kan derfor være en rigtig god idé at føre kørebog, hvis du også bruger bilen privat og har mere end 20% erhvervsmæssig kørsel i den.

NB: Det skal nævnes, at denne metode ikke er mulig, hvis man har et IVS eller APS

Fri bil

Den sidste type fradrag vi kommer ind på er ”beskatning af fri bil”. Her tager man bilen ind i virksomheden og trækker alt fra, og bliver derimod beskattet af fri bil. Så hvis du kører privat i en bil, som din arbejdsgiver eller din virksomhed, der er under virksomhedsskatteordningen, stiller den til rådighed for dig, har du “fri bil til rådighed” (firmabil). Det skal du løbende betale skat af.

Reglerne er hvis du har fri bil til rådighed, skal du betale skat af en procentdel af bilens værdi plus et miljøtillæg. Det har ingen betydning for skatten, hvor meget du kører i bilen. Sørg for at skrive det på din forskudsopgørelse (hvis det ikke allerede står der), så du betaler skatten løbende gennem året.

Billy Regnskabsprogram og laptop frontpage billede

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du får gratis support alle ugens 7 dage på både mail, telefon og chat.