Sådan uploader du bilag til Billy

Billy regnskabsprogram forfatter Billy regnskabsprogram forfatter

Sebastian Skou

26. september 2019

I Billy har du forskellige muligheder for at uploade og vedhæfte bilag. Disse funktioner gør det nemmere for dig at dokumentere dit regnskab, og du slipper for at have de fysiske bilag arkiveret i tykke ringbind. Vær opmærksom på, at du kun har mulighed for at uploade bilag med et Premium abonnement.

Upload via App

Hvis du er Premium-bruger, har du samtidig adgang til vores mobilapp. Når du benytter vores mobilapp, skal du blot åbne appen og logge ind med din bruger. Derefter kan du klikke på + tegnet og vælge regning. Du har nu muligheden for at tage et billede med din smartphone. Når du har taget billedet, skal du klikke på ikonet, der ligner et kamera og en diskette. Når du har klikket på ikonet, vil du typisk indenfor et par minutter kunne se regningskladden, når du logger ind på din Billy bruger på en PC.

Du kan se billedet under menupunktet regning:

Sådan uploader du bilag til billy

Klik på linket, og udfyld bilagene.

Der kan ikke uploades til en generel mappe, hvorfra man kan vedhæfte filerne til f.eks. fakturaer. Denne upload funktion virker KUN til regninger.

Upload i kassekladden

Når du laver transaktioner i kassekladden, så har du også muligheden for at uploade og vedhæfte bilag til transaktionen.

Du vedhæfter en fil via kassekladden ved at klikke på ikonet, der ligner en lille papirklips.

Her får du muligheden for at vedhæfte det ønskede bilag til transaktionen.

Upload via unik e-mail

Såfremt du modtager bilag på din mail, hvor der er PDF-filer vedhæftet, har du muligheden for at sende filerne direkte til din bruger hos Billy. Dette gøres ved at videresende mailen til en unik Billy-mailadresse, som du kan finde under Indstillinger -> Programindstillinger.

Sådan uploader du bilag til billy

Når du har fundet den unikke mail, kan du videresende den mail, som har en PDF-fil vedhæftet, direkte til den unikke Billy-mailadresse.

Bilagene vil du herefter kunne finde under regninger som uudfyldte regningskladder.

Har du problemer eller spørgsmål til denne funktion, skal du være velkommen til at skrive på chatten, sende os en mail billy@billy.dk eller ringe på 60 24 60 24.