Billypedia>Fakturaprogram - Hvad er et fakturaprogram?

Fakturaprogram - Hvad er et fakturaprogram?

Et fakturaprogram er et program der hjælper med at lave og sende fakturaer. Med et fakturaprogram får du et bedre overblik over fakturering og minimerer manuelt arbejde.

Skal du lave din første faktura, eller vil du have genopfrisket, hvordan man gør? Sådan laver du en faktura til perfektion

Der findes både offline og online fakturaprogrammer, og nogle er gratis mens andre koster penge. Mange fakturaprogrammer har desuden et indbygget regnskabsprogram, der også kan hjælpe dig med bogføring og regnskab.

Har jeg brug for et fakturaprogram?

Som selvstændig er fakturering en uundgåelig del af hverdagen, som sikrer at du modtager betaling for dit arbejde. Med et fakturaprogram kan du hurtigt og nemt fakturere kunder og få et komplet overblik over fakturaer og manglende betalinger. 

Med et fakturaprogram skærer du ned på det manuelle arbejde, så du får mere tid til at drive din kerneforretning. Desuden reducerer du risikoen for fejl og sikrer lovpligtig fakturering. 

Hvilket fakturaprogram skal jeg vælge?

Der findes mange løsninger der hjælper med fakturering, og du bør derfor overveje, hvilke funktioner din virksomhed har behov for i et fakturaprogram. Det mest udbredte form for fakturaprogram er et online fakturaprogram som foregår udelukkende digitalt. 

Mange fakturaprogrammer tilbyder også en gratis prøveperiode, og det kan være en god måde at teste forskellige løsninger, før du vælger et fakturaprogram. 

Er det sikkert at bruge et fakturaprogram?

Mange online fakturaprogrammer er lige så sikre som din netbank, NemID og lignende. Fakturaprogrammer gør nemlig oftest brug af SSL-sikkerhed, så al kommunikation mellem dig og programmet er krypteret. Desuden vil der ofte være automatisk backup af dine data, så du ikke skal bekymre dig over, om noget går tabt. 

Fakturaprogram der overholder den nye bogføringslov

Ifølge bogføringsloven skal virksomheder opbevare deres regnskabsmateriale og bilag i 5 år, fra udgangen af det regnskabsår materialet vedrører. Med den nye bogføringslov der er trådt i kraft d. 1 juli 2022, vil der være digital opbevaringspligt af bogføring og bilag fra d. 1 januar 2023. Hvis du bruger et online fakturaprogram som Billy, overholder du automatisk de nye krav.

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du kan få support alle ugens 7 dage både på mail, telefon og chat.

Prøv Billy gratis i 30 dage