Den nye bogføringslov træder i kraft 1. juli 2022

Billy regnskabsprogram forfatter

Forfatter

Jan Nordin Klitsgaard

Dato

29. juni 2022

Læsetid

4 minutter

Bogføringsloven træder i kraft nu 1. juli 2022. Den nye bogføringsloven har en række ændringer, som bliver implementeret over de næste år. Vi giver dig her et overblik over, hvad du skal være opmærksom på allerede nu.

Tidligere på året skrev vi dette blogindlæg om den nye bogføringslov: Ny bogføringslov kommer i 2023

Sådan forholder du dig til bogføringsloven fra 1. juli 2022

Generelt er der ingen grund til at stresse over de nye ændringer i bogføringsloven. Et af de vigtigste tiltag, som kommer allerede nu, er, at virksomheder skal udarbejde en beskrivelse af deres bogføringsprocedure. Erhvervsstyrelsen er ved at udarbejde en template til beskrivelse af bogføringsprocedurer, som forventes at komme i løbet af efteråret 2022.

Så har virksomhederne tid til at lave beskrivelsen af deres bogføringsprocedure inden regnskabsåret bliver afsluttet. For de fleste virksomheder vil det sige i december 2022.

Virksomheder skal benytte et registreret bogføringssystem

Virksomheder skal fremadrettet benytte sig af et registreret bogføringssystem eller selv sikre at programmet, som virksomheden bruger, lever op til bogføringsloven. Kravet om brug af et registreret bogføringssystem bliver implementeret gradvist over de næste år. 

Benytter din virksomhed ikke allerede et bogføringssystem, så bør du undersøge, hvilket bogføringssystem du ønsker at benytte. Det skal gerne være et cloud-baseret bogføringssystem ligesom Billy. Hvis man bruger et lokaltinstalleret program, så kræver loven at man skal købe en backup fra en tredjepart (en sikkerhedskopi af sit regnskab).

Benytter du i stedet Billy, så sikrer du dig, at bogføringslovens krav til bogføringssystem bliver overholdt samt, at du altid har en backup af dit regnskab online.

De primære ændringer, som træder i kraft allerede 1. juli 2022, er:

Nye bogføringsprincipper

Tidligere har bogføringsloven brugt begrebet “god bogføringsskik” til at beskrive, hvordan virksomheder skal håndtere bogføringen. Det ændres i den nye lov til “bogføringen skal tilrettelægges og udføres under hensyn til virksomhedens kompleksitet, antallet af transaktioner og transaktionernes økonomiske omfang”.

Vi ved godt ovenstående lyder besværligt, og måske ikke er helt til at finde hoved og hale i. Men bare rolig! I virkeligheden er der ingen ændring sket her udover, at tingene nu bliver kaldt noget andet.

Udvidelse af hvad der anses for regnskabsmateriale

Bogføringsloven er blevet udvidet med definitioner for, hvad der anses for regnskabsmateriale i de kommende år, når bogføringen skal digitaliseres. Det har betydning for, hvilket materiale virksomheder skal opbevare i 5 år efter bogføringslovens regler. De nye ændringer for, hvad der anses som regnskabsmateriale er: 

  • Noter og ledelsesberetning: Dokumentationen for skøn og vurderinger, ledelsesberetning samt oplysningerne i noterne anses for regnskabsmateriale.
  • Frivilligt udarbejdede regnskaber: Har virksomheden udarbejdet regnskaber frivilligt efter årsregnskabsloven, vil de bliver anset for regnskabsmateriale, medmindre disse kun er til internt brug i virksomheden. 

Det er ikke fordi, du skal til at udarbejde en masse nye dokumenter og beskrivelser, end du skulle før. Ændringen her bunder i, hvad du nu skal opbevare i minimum 5 år, fordi det nu ses som regnskabsmateriale.

Præcisering af afstemningsfrister

Afstemninger skal senest være foretaget på den dato, hvor fristen for de lovpligtige indberetninger udløber. En virksomhed skal foretage de afstemninger, som findes nødvendige. Det drejer sig om momsindberetning, indberetning af skatter og afgifter samt årsrapporter

Hvis du f.eks. skal indberette moms den 1. september 2022, skal du have foretaget en afstemning af dine momstal senest pr. samme dato.

Færre krav til opbevaring af regnskabsmateriale

Der er ikke længere krav om, hvor opbevaringen af regnskabsmateriale foretages. Bogføringsloven har heller ikke længere krav om, hvorvidt materialet opbevares fysisk eller elektronisk. En virksomhed skal dog stadig kunne stille regnskabsmateriale til rådighed for gennemgang inden for en fast tidsfrist uafhængigt af, hvordan regnskabsmaterialet bliver opbevaret.

Helt simpelt betyder det, at du nu gerne må køre dit regnskabsmateriale til opbevaring i dit sommerhus eller gemme det i skyen på en dansk som udenlandsk server. Det vigtige er blot, at du altid kan fremskaffe det, hvis myndighederne efterspørger det.

Beskrivelse af bogføringsprocedure

Virksomheder skal ikke længere lave en systembeskrivelse, som kortlægger, hvilke it-systemer virksomheden har brugt til at lave sit regnskab. Bogføringsloven beskriver med de nye ændringer, at virksomheder skal udføre en beskrivelse af deres bogføringsprocedurer. En beskrivelse af bogføringsprocedurer indeholder: 

  • Transaktioner: Procedurer for hvordan virksomheden håndterer løbende registrering af transaktioner.
  • Opbevaring af regnskabsmateriale: Hvordan virksomheden opbevarer sit regnskabsmateriale på betryggende vis.
  • Ansvarlige medarbejdere: Hvilke medarbejdere i virksomheden, der er ansvarlige for regnskabet.

Denne ændring ligger i tråd med kravet om, at du fremadrettet skal bruge et registreret bogføringssystem. Erhvervsstyrelsen er i gang med at udarbejde en template, du kan bruge til alle ovenstående punkter. Så nu handler det bare om at vente.

Indskærpede sanktioner og ny kontrolhjemmel

Med de nye ændringer i bogføringsloven får Erhvervsstyrelsen hjemmel til at undersøge og kontrollere virksomheder, som endnu ikke har indsendt deres første årsrapport, hvis virksomheden er omfattet af årsregnskabsloven. Erhvervsstyrelsen får også hjemmel til at undersøge og kontrollere virksomheder, som har fravalgt revision af årsregnskabet.

Erhvervsstyrelsen får mulighed for at tvangsopløse virksomheder, hvis de er blevet kontrolleret, og der er konstateret væsentlige lovovertrædelser, og disse mangler ikke bliver rettet efterfølgende. 

Foruden tvangsopløsning i sager med væsentlige lovovertrædelser, bliver strafferammen også skærpet således, at der kan idømmes bøder på op til 1.500.000 kr. Bødestraf gælder for lovovertrædelser af registrering af transaktioner, opbevaring af regnskabsmateriale, eller hvis man ikke benytter et registreret bogføringssystem, men er omfattet af reglen om dette. 

Alt i alt skruer Erhvervsstyrelsen bissen på og får flere muligheder for at kontrollere danske virksomhederes regnskab - uanset størrelse.

Tilbage til overblikket

Andre relaterede artikler: