Hvad er NemID erhverv?

Dato:26. juli 2021
Læsetid:3 minutter

NemID erhverv er en digital løsning, der kan tjene en lang række formål blandt virksomhedens medarbejdere. Løsningen giver blandt andet medarbejdere mulighed for at underskrive online dokumenter på virksomhedens vegne. 

Vi gennemgår alt, du skal vide om NemID erhverv, så du får svar på alle spørgsmål om den smarte digitale løsning, der kan hjælpe dig ved opstart af virksomhed

Hvad er NemID erhverv?

Du bruger allerede et NemID, når du fx skal bestille tid hos lægen eller skal læse beskeder i din e-boks. Her fungerer NemID som et digitalt værktøj, der identificerer og validerer din identitet, så alle dine personfølsomme data er beskyttet. 

NemID erhverv fungerer på samme måde for en virksomheds medarbejdere. Med NemID erhverv skal medarbejderen verificere sin identitet, så han/hun fx kan underskrive dokumenter på virksomhedens vegne. 

Der findes tre forskellige typer af NemID til erhverv: 

  • NemID medarbejdersignatur
  • NemID erhverv til bank
  • NemID privat til erhverv 

Her er et overblik over de forskellige løsninger: 

NemID medarbejdersignatur

NemID medarbejdersignatur er relevant for dig, der har medarbejdere i din virksomhed. Med en medarbejdersignatur kan medarbejderne henvende sig på din virksomheds vegne til fx det offentlige. 

En NemID medarbejdersignatur kan også bruges til at beskytte din virksomhed for læk af informationer. Du kan blandt andet bruge medarbejdersignaturen til at tilgå virksomhedens private webtjenester eller interne it-systemer. 

Du kan vælge mellem tre forskellige løsninger til medarbejdersignatur:

Det er en god idé at læse om de forskellige løsninger, inden du bestiller medarbejdersignatur.

Som regel er nøglekort den bedste løsning, når dine medarbejdere kun har behov for medarbejdersignaturen få gange om ugen. Derudover er det også den letteste løsning, da det er den samme vi bruger til vores private NemID.

NemID erhverv til bank 

Med NemID erhverv til bank får dine medarbejdere adgang til virksomhedens netbank. Aftalen skal indgås med din virksomheds bank, som udsteder et NemID erhverv til bank til dine medarbejdere. 

NemID privat til erhverv

Ejer du en virksomhed, kan du bruge dit eget private NemID på din virksomheds vegne. Her er det kun dig, der kan underskrive og indgå aftaler på din virksomheds vegne. 

Hvordan får jeg NemID erhverv?

Du kan få NemID erhverv, når du har en dansk virksomhed, og når virksomheden har et CVR-nummer.

Læs mere: Sådan opretter du et CVR-nummer

Først skal du dog sørge for at indgå en aftale med Nets. Har du en enkeltmandsvirksomhed, underskriver du aftalen med dit private NemID. 

Derudover skal du selv sørge for, at din virksomheder overholder Nets retningslinjer for brug af NemID erhverv. 

Her er nogle af kravene: 

  • Andre må ikke kende din personlige adgangskode
  • Du må ikke give adgang til nøglefilen eller sikkerhedskopien til andre
  • Dit nøglekort må ikke ligge frit tilgængeligt 
  • Din computer skal være sikkerhedsmæssigt opdateret

Du kan oprette tre NemID medarbejdersignaturer gratis. Du kan få det fulde overblik over pris for NemID erhverv her

Sådan bestiller du NemID erhverv til din enkeltmandsvirksomhed:

  • Gå til medarbejdersignatur.dk
  • Vælg Bestil medarbejdersignatur
  • Indtast din virksomheds cvr-nummer og klik Hent cvr-oplysninger
  • Bekræft at oplysningerne er korrekte ved at sætte flueben i feltet 
  • Bekræft at du bliver NemID administrator ved at sætte flueben i feltet (du vil senere kunne ændre rollen som administrator)
  • Klik Næste
  • Vælg, om du vil underskrive med dit private NemID eller ved at printe og underskrive aftalen
  •  Vælg løsning til medarbejdersignatur (nøglekort, nøglefil eller hardware) og klik Næste
  • Oplys dit mobilnummer og din emailadresse og tryk Næste
  • Underskriv NemID-boksen med aftalen, der popper op
  • Du vil nu modtage en aktiveringsmail i din indbakke

I aktiveringsmailen er der en kort vejledning til, hvad de næste trin er. Derudover får du også en midlertidig adgangskode, så du kan tage din NemID erhverv i brug med det samme. 

Har du et selskab? Eller har du brug for flere oplysninger? Så har Nets lavet en god videoguide til, hvordan du bestiller dit NemID erhverv. 

Læs mere: Guide til opstart af virksomhed.

  • Lav en forretningsplan: Gratis forretningsplan skabelon og guide
  • Sådan får din webshop en stærk position online
  • Hobbyvirksomhed: Se krav og regler her