Hvilken virksomhedstype skal du vælge?

Forfatter:Amanda Nielsen
Dato:30. juli 2021
Læsetid:3 minutter

Leger du med idéen om opstart af virksomhed, og går du med tanker som “Hvilken virksomhedstype skal jeg vælge?”. Så er du kommet til det rette sted! Vi går nemlig i dybden med de 5 typiske virksomhedstyper, så du bliver klædt godt på til at træffe det rigtige valg.

De mest almindelige virksomhedstyper og selskabsformer: 

  • Privat mindre ejet virksomhed (PMV)
  • Enkeltmandsvirksomhed
  • Interessentskab (I/S)
  • Anpartsselskab (ApS)
  • Aktieselskab (A/S)

Det er vigtigt at have styr på de forskellige virksomhedsformer, der er, når du skal vælge hvilken virksomhedstype, der er bedst for dig. De forskellige virksomhedstyper har nemlig forskellige krav, fordele og ulemper når det kommer til fx startkapital, antal ejere og beskatningsformer. 

Du skal først og fremmest finde ud af, om du vil starte en personligt ejet virksomhed eller et selskab.

Hvad er forskellen på personligt ejede virksomheder og selskaber? 

Helt overordnet er de forskellige virksomhedstyper inddelt i to forskellige kategorier; personligt ejede virksomheder og selskaber. Personligt ejede virksomheder er virksomheder, hvor du som ejer hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser, hvorimod et selskab er en selvstændig juridisk enhed, hvor du ikke hæfter personligt. 

Personligt ejede virksomheder:

Selskaber:

Forskellen på de forskellige virksomhedstyper

Personligt ejet virksomhed

  • Du hæfter personligt for din virksomheds forpligtelser
  • Du skal ikke betale stiftelsesgebyr
  • Du må gerne blande din private og virksomhedens økonomi
  • Der er krav om skatteregnskab

Selskab

  • Du hæfter ikke personligt for din virksomheds forpligtelser
  • Du skal betale 670 kr. i stiftelsesgebyr
  • Du må ikke blande din private og virksomhedens økonomi
  • Der er krav om fuld årsrapport og ledelsesberetning

Du kan altid omdanne din virksomhed til en anden virksomhedstype, men det koster penge og tager tid. Så det er altid en god idé, at du gør dig nogle gode overvejelser, inden du vælger virksomhedsform. Vi vil se nærmere på de 5 typiske virksomhedsformer nu.

Hvad er en PMV? 

En personligt ejet mindre virksomhed (PMV) er typisk en hobbyvirksomhed eller den virksomhedstype, du vælger, når du vil prøve din idé af ved siden af dit normale arbejde. Du må maksimalt have en omsætning på 50.000 kr. inden for 12 sammenhængende måneder, og en PMV er ikke momspligtig.

Læs mere om en personligt ejet mindre virksomhed her.

Hvad er en enkeltmandsvirksomhed?

En enkeltmandsvirksomhed er en personligt ejet virksomhed, hvor der kun er én ejer. Virksomheden er ikke en selvstændig juridisk enhed, så ejeren hæfter personligt for virksomheden. Det er gratis at registrere en enkeltmandsvirksomhed. 

Læs mere om en enkeltmandsvirksomhed her.

Hvad er et interessentskab (I/S)?

Et interessentskab kan ses som en enkeltmandsvirksomhed med to eller flere ejere. Ejerne hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset - og kan både være personer og selskaber. Ejerne af et interessentskab kaldes interessenter. 

Læs mere om et interessentskab her.

Hvad er et anpartsselskab (ApS)?

Et anpartsselskab er et selskab, hvor ejernes indskud er fordelt på anparter. Anpartsselskabet er en selvstændig juridisk enhed, så ejerne hæfter kun med deres indskud i selskabet. Du kan stifte et ApS alene eller sammen med andre, og der er et krav om minimumskapital.

Læs mere om et anpartsselskab her.

Hvad er et aktieselskab (A/S)? 

Et aktieselskab er et selskab, hvor ejernes indskud er fordelt på aktier. Ejerne af et aktieselskab kaldes aktionærer. Aktionærerne hæfter kun for deres indskud i selskabet, og de hæfter dermed ikke personligt for selskabet. Du kan stifte et aktieselskab alene eller sammen med andre, og der er et krav om startkapital.

Læs mere om et aktieselskab her.

Tjek vores komplette guide ud, hvis du har brug for mere hjælp til opstart af virksomhed.

  • Lav en forretningsplan: Gratis forretningsplan skabelon og guide
  • Sådan får din webshop en stærk position online
  • Hobbyvirksomhed: Se krav og regler her