Til alle der gerne vil bogføre med den rigtige momssats og konto i regnskabet.

Hvordan bogføres konsulentarbejde?

Vælg den kategori dit køb passer til, og se den momssats og konto du skal bogføre med.

  • Generel konsulentbistand

    Virksomheden har haft hyret eksterne konsulenter.

    Momssats: 25% købsmoms

    Bogføringskonto i Billy:

    1860 Konsulenter og freelancere

  • Bogføringshjælp

    Virksomheden har haft hyret eksterne bogholdere til at hjælpe med bogholderiet.

    Momssats: 25% købsmoms

    Bogføringskonto i Billy:

    1860 Konsulenter og freelancere

  • Advokat og revisor

    Virksomheden har haft hyret eksterne revisorer/advokater til at hjælpe med forskellige problemstillinger.

    Momssats: 25% købsmoms

    Bogføringskonto i Billy:

    1860 Konsulenter og freelancere

Kunne du bruge bogføringsforslaget?

Revisorfirmaet Lysehøj

Alle momsatser og bogføringskonti er blevet gennemgået af vores revisorpartner Christian Lysehøj fra Revisorfirmaet Lysehøj.

Sådan bogfører du konsulentarbejde

Det er meget almindeligt, at en virksomhed tager konsulenter ind i til at løse opgaver. Det kan fx være advokater, bogholdere, revisorer eller projektleder.

I det hele taget er konsulenter ofte arbejdskraft, som virksomheden ikke selv har til rådighed, og hvor det er lettere at købe arbejdskraften udefra i en periode.

Men hvordan bogfører man lige arbejdskraft, som kommer udefra? Og hvordan er det lige med momsen?

Det giver vi dig et overblik på her.

Moms og konsulenter

Når du køber dig til konsulentarbejde som en virksomhed, så kan du trække momsen fra regningen. Det er altså endnu et sted, hvor virksomheder får trukket købsmomsen fra. Det gør det heldigvis billigere at få ordnet de sager, som man hyrer konsulenterne til.

Det samme gør sig gældende, hvis man hyrer konsulenter til at lave et stykke arbejde hos sine egne kunder - det er stadig momsfrit.

Bogføring af konsulentarbejde

Når du skal bogføre, at du har betalt for konsulentarbejde, skal du huske at markere, om du har betalt moms. På den måde kan du lettere holde styr på, om du skal have beløbet tilbage, når du kommer til momsafregningen.

Desuden kan det være en god idé at have konsulentarbejde på sin egen konto. I Billy hedder kontoen 1860 Konsulenter og freelancere.