Egenkapital - Hvad er egenkapital?

Egenkapitalen defineres som en virksomheds samlede aktiver, der ikke er finansieret af fremmedkapital.

Vil du have hjælp med at holde styr på økonomien i din virksomhed? Det kan vi hjælpe med. Prøv Billy gratis.

Egenkapitalen kan ses som de midler virksomheden har tilgode, efter gæld og hensættelser er betalt. Egenkapitalen består af flere dele, der hvert år opgøres i forbindelse med årsregnskabet. Dette kaldes for en egenkapitalopgørelse. 

Beregningen for egenkapitalen ser således ud: 

Værdier - gæld = egenkapital.

Hvad består egenkapitalen af?

Virksomhedens egenkapital er summen af flere forskellige poster. Den første er virksomhedens aktiver, som er værdien af alle virksomhedens ejendele. Dette kan f.eks. være bygninger, inventar eller varebeholdninger. 

Den næste post er virksomhedens startkapital, som er det beløb der er indskudt ved virksomhedens etablering. Dette er minimum 40.000 kr. for et anpartsselskab og 400.000 kr. for et aktieselskab

Yderligere består egenkapitalen af eventuelt overskud fra regnskabsåret, som overføres til virksomhedens egenkapital. 

Hvordan laves en egenkapitalopgørelse?

Der er to metoder hvorpå du kan lave en egenkapitalopgørelse. Du kan enten bruge den summariske metode eller den fuldstændige metode. Hvilken metode du skal bruge kommer an på den virksomhedsklasse din virksomhed tilhører.

  • Den summariske metode viser, hvordan udviklingen har været for egenkapitalens samlede poster, fra starten til slutningen af året.
  • Den fuldstændige metode viser, hvordan udviklingen har været for hver enkelt post i egenkapitalen, fra starten til slutningen af året. 

Er din virksomhed i virksomhedsklasse B, har du frit valg til at bruge den metode du har lyst til. Er din virksomhed i virksomhedsklasse C og D, skal du bruge den fuldstændige metode. Er din virksomhed i virksomhedsklasse A, er der intet krav til aflæggelse af årsregnskab og dermed heller ikke egenkapitalopgørelse. 

Hvad er egenkapitalens forrentning? 

Ser man på virksomhedens egenkapital, kan det yderligere være relevant at se på egenkapitalens forrentning. Egenkapitalens forrentning er et nøgletal, der udtrykker hvordan den kapital der er indskudt i virksomheden forrentes, og dermed hvad ejerne egentlig får ud af de investerede penge. 

Egenkapitalens forrentning beregnes med denne formel:  

Resultat før skat x 100 / egenkapital = egenkapitalens forrentning. 

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du kan få support alle ugens 7 dage både på mail, telefon og chat.

Prøv Billy gratis i 30 dage