Hvad er en regnskabsopstilling?

En regnskabsopstilling viser virksomhedens økonomiske status. Den indeholder en resultatopgørelse, balance og eventuelt nøgletal. I sidste ende skal det bruges til virksomhedens årsregnskab eller en udvidet selvangivelse.

Regnskabsopstillingen opsummerer og giver et overblik over virksomhedens økonomi inden for et regnskabsår. De fleste virksomheder vælger at følge kalenderåret, så økonomien opgøres fra d. 1. januar til d. 31. december.

Men hvad er det præcis en regnskabsopstilling indeholder? Det får du et overblik over nu.

Resultatopgørelsen og balancen er altid med, men nogle virksomheder beregner også nøgletallene.

Resultatopgørelsen viser virksomhedens overskud eller underskud for et regnskabsår.

Balancen viser virksomhedens værdier dvs. passiver og aktiver.

Nøgletallene er grobunden for en regnskabsanalyse. Den kan for eksempel indeholde: Afkastningsgrad, overskudsgrad, likviditetsgrad, soliditetsgrad og egenkapitalforrentning. Regnskabsanalysen kan afsløre hvor sund en økonomi virksomheden har hele vejen rundt.

Hvad er en resultatopgørelse?

En resultatopgørelse viser virksomhedens overskud eller underskud for regnskabsåret. Den giver også et overblik over virksomhedens omsætning og omkostninger. Det er altså en økonomisk status for virksomheden, som danner rammen for regnskabsopstillingen.

Du kan enten lave en artsopdelt resultatopgørelse eller en funktionsopdelt resultatopgørelse. Uanset hvilken type, du vælger, så skal du huske alle indtægter og omkostninger for regnskabsåret.

Når du laver en artsopdelt resultatopgørelse, så inddeles posterne efter art. Det kan for eksempel være løn, husleje, vareforbrug osv.

Eksempel på en artsopdelt resultatopgørelse:

Nettoomsætning
- Omkostninger til råvarer m.v.
- Andre eksterne omkostninger
= Bruttofortjeneste
- Personaleomkostninger
= Resultat før afskrivninger
- Afskrivninger
= Resultat af primær drift
- Finansielle omkostninger
= Resultat før ekstraordinære poster
- Ekstraordinære indtægter og udgifter
= Årets resultat

Når du vælger at lave en funktionsopdelt resultatopgørelse, så inddeles posterne efter funktioner. Det kan for eksempel være produktionsomkostninger, administrationsomkostninger, salgsomkostninger osv.

Eksempel på en funktionsopdelt resultatopgørelse:

Nettoomsætning
- Produktionsomkostninger
= Bruttoresultat
- Salgsomkostninger
- Distributionsomkostninger
- Administrationsomkostninger
= Resultat af primær drift
- Finansielle omkostninger
= Resultat før ekstraordinære poster
- Ekstraordinære indtægter og udgifter
= Årets resultat

Uanset om du vælger en artsopdelt resultatopgørelse eller en funktionsopdelt resultatopgørelse, så ender du med det samme resultat. Det er kun et spørgsmål om strukturen for din regnskabsopstilling.

Den nemmeste vej til en resultatopgørelse er gennem et regnskabsprogram. Her kører det hele nemlig automatisk.

Hvad er en balance?

Balancen giver et overblik over virksomhedens samlede værdi. Det er en opgørelse af virksomhedens passiver og aktiver. Med andre ord: hvad ejer virksomheden? Og hvor stor gæld har virksomheden? Regnskabsopstillingen struktureres altså efter passiver og aktiver.

Hvad er aktiver?

Under aktiverne opgøres virksomhedens anlægsaktiver, varebeholdninger, tilgodehavender, likvider og periodeafgrænsningsposter.

Eksempler på virksomhedens aktiver:

  • Kontante beholdninger
  • Bankindestående
  • Tilgodehavender hos kunder (debitorer)
  • Varelager
  • Biler
  • Maskiner og andre driftsmidler
  • Fast ejendom
  • Værdipapirer

Hvad er passiver?

Under passiverne opgøres virksomhedens egenkapital, hensatte forpligtelser, langfristet gæld og kortfristet gæld.

Eksempler på virksomhedens passiver:

  • Bankgæld
  • Gæld til leverandører
  • Moms
  • A-skat (skat tilbageholdt i medarbejderes løn)
  • Prioritetsgæld (kreditforeningslån i fast ejendom)
  • Pantebreve (private lån i fast ejendom)
  • Købekontrakter (f.eks. biler)

Aktiverne og passiverne skal altid ende med det samme beløb. Når de gør det, så stemmer balancen i regnskabet nemlig.

Når du skal bruge din balance til årsregnskabet, kan du opstille balancen på to måder: kontoform eller beretningsform.

  • Kontoformen er den mest udbredte. Egenkapitalen er første post, efterfulgt af forpligtelser og gældsforpligtelser.
  • Beretningsformen er mindre udbredt. Her står den kortfristet gæld først, efterfulgt af langfristet gæld og egenkapitalen.

I Årsregnskabsloven § 23 kan du læse mere om de krav, der stilles til regnskabsopstillingen af balancen.

Hvad er nøgletal?

Nøgletallene beskriver virksomhedens økonomiske situation, og danner udgangspunktet for en regnskabsanalyse. Over tid kan det bruges til at vurdere virksomhedens økonomiske udvikling i dybden.

Eksempler på nøgletal:

Afkastningsgraden beskriver virksomhedens forrentning af den investerede kapital.

Egenkapitalens forrentningen beskriver virksomhedens forrentning af den samlede kapital, der er investeret i virksomheden.

Overskudsgraden beskriver hvor stor en andel af virksomhedens omsætning, der bliver til indtjening.

Dækningsgraden beskriver hvor stor en andel af virksomhedens omsætning, der indtjenes til at dække de faste omkostninger.

Nulpunktsomsætningen beskriver hvor stor virksomhedens omsætning skal være for at dække sine omkostninger.

Soliditetsgraden beskriver hvor stor en del af virksomhedens aktiver, der er finansieret af fremmedkapital i forhold til egenkapital.

Likviditetsgraden beskriver virksomhedens evne til at betale sine gældsforpligtelser på kort sigt.

Hvad er et årsregnskab?

Når du rammer afslutningen for årets regnskab, typisk i december måned, så skal resultatopgørelsen og balancen bruges til dit årsregnskab eller din årsrapport. Her er det vigtigt, at der er styr på regnskabsopstillingen af både resultatopgørelsen og balancen.

Årsregnskabet har to formål:

  • Den redegør for hvordan din virksomheds midler er brugt i årets løb (resultatopgørelsen).
  • Den giver en økonomisk status for virksomheden.

SKAT bruger dit årsregnskab til, at se hvordan du har beregnet overskuddet i din virksomhed.

Men men men… det er ikke alle, der har pligt til at udforme et årsregnskab eller en årsrapport. Enkeltmandsvirksomheder kan nøjes med at levere informationerne til en udvidet selvangivelse.

Der er dog ingen virksomheder, som slipper helt for at føre et regnskab.

Krav til årsopgørelsen:

Kravene til virksomhedens årsregnskab afhænger af virksomhedens størrelse. I årsregnskabsloven inddeles virksomhederne i fire regnskabsklasser fra A til D. De mindste virksomheder er i regnskabsklasse A. De største virksomheder er i regnskabsklasse D.

Minimumskravene for et årsregnskab er:

  • Balancen
  • Resultatopgørelsen
  • Ledelsespåtegningen
  • Regnskabspraksis

Der stilles større krav til de store virksomheder i regnskabsklasse D. Kravene kan være:

Uanset virksomhedens størrelse, er det en god idé at have styr på regnskabsopstillingen, når der i sidste ende skal leveres en resultatopgørelse, en balance m.m. til årsrapporten.

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du får gratis support alle ugens 7 dage på både mail, telefon og chat.

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du kan få support alle ugens 7 dage både på mail, telefon og chat.

Prøv Billy gratis i 30 dage