Hvad er en selvangivelse?

Hvad er en selvangivelse?

En selvangivelse viser alle dine økonomiske forhold. Det vil sige, at den blandt andet viser, hvor meget du har tjent i det foregående år, dine lån og fradrag. Det er ud fra din selvangivelse at SKAT laver din forskudsopgørelse og årsopgørelse.

Som en almindelige skattepligtig borger skal du ikke længere selv indberette alle dine tal. I dag foregår alt elektronisk, hvor SKAT automatisk modtager dine oplysninger fra din f.eks. Din arbejdsgiver, bank eller fagforening. Det betyder også, at mange af felterne i din selvangivelse er låst, da de automatisk udfyldes. Hvis der er fejl i disse felter, skal du huske at snakke med enten din arbejdsgiver, bank eller fagforening for at få det rettet, så du ikke betaler et forkert beløb i skat.

Kan man selv rette i sin selvangivelse?

Ja, der er enkelte steder, hvor du godt selv kan rette i din selvangivelse. Ved at logge ind på TastSelv på SKATs hjemmeside kan du få adgang til din selvangivelse og rette de felter, som ikke er rigtige. Hvis der er nogle økonomiske forhold, som du har glemt at tilføje, kan du også gøre dette inde på TastSelv. Det kunne eksempelvis være, at du havde glemt at taste dit kørselsgodtgørelse ind. Din indkomst, formue og gæld er automatisk blevet indberettet af din arbejdsgiver og bank, hvilket du ikke selv kan rette i. For året 2019 har du indtil 1. maj 2020 til at foretage rettelser i din selvangivelse.

Hvad er et oplysningsskema (tidl. udvidet selvangivelse)?

Hvis du er ejer af en enkeltmandsvirksomhed, interessentskab eller en personlig ejet mindre virksomhed, skal du udfylde et oplysningsskema. Tidligere blev oplysningsskemaet kaldt for en udvidet selvangivelse. Selvom at den udvidet selvangivelse har skiftet navn, er processen stadig den samme, når du skal indberette dit oplysningsskema. Ligesom med en privatpersons selvangivelse kan et oplysningsskema også udfyldes på TastSelv på SKATs hjemmeside. I oplysningsskemaet skal du angive oplysninger omkring virksomhedens regnskab. Fristen for at indberette oplysningsskemaet ligger typisk i starten af juli. For regnskabsåret 2019 er fristen for at indsende sit oplysningsskema d. 1. juli 2020.

Fik du svar på dit spørgsmål?

Billy regnskabsprogram crying logoBilly regnskabsprogram logoBilly regnskabsprogram happy logo

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du får gratis support alle ugens 7 dage på både mail, telefon og chat.