Fristen for indsendelse af årsrapporten er forlænget permanent fra 2022

Dato:24. maj 2022
Læsetid:3 minutter

Årsrapporten kan fra 2022 indsendes 6 måneder efter virksomhedens årsafslutning. Det giver virksomhederne i regnskabsklasse B og C én måned mere til, årsrapporten skal sendes til Erhvervsstyrelsen. 

Den forlængede frist er en lov vedtaget i Folketinget. Derfor kan virksomhederne se frem til permanent at have 6 måneder til årsrapporten.

Nu overvejer du muligvis: Hvad fristen betyder for netop din virksomhed? Og hvilke fordele lovgivningen fører med sig?

Dét og meget mere vil vi svare på lige her. 

Hvad er fristen for indberetning af årsrapporten fra 2022? 

Årsrapporten kan have to frister for indberetning fra 2022 og fremadrettet: Den 30. juni eller den 31. december. Fristen for årsrapporten afhænger af hvornår, virksomheden har årsafslutning. 

Frist den 30. juni: Langt de fleste virksomheder skal sende deres årsrapport til Erhvervsstyrelsen senest den 30. juni. Fristen gælder for de virksomheder, som afslutter regnskabsåret den 31. december. 

Frist den 31. december: Har din virksomhed årsafslutning den 30. juni, så skal årsrapporten sendes den 31. december.

Den nye lovgivning om forlænget frist for indsendelse af årsrapporten gælder for regnskabsår med start 1. januar 2022 eller senere.

Hvilke virksomheder får en forlænget frist for indsendelse af årsrapporten

Din virksomheds regnskabsklasse afgør, om du får glæde af den forlængede frist for indberetning af årsrapporten. 

Loven gælder virksomheder i regnskabsklasse B og C (små og mellemstore virksomheder). 

Hvilke virksomheder får ikke en forlænget frist for årsrapporten? 

Virksomheder i regnskabsklasse A og D er ikke påvirket af den forlængede frist. 

Regnskabsklasse D, de store virksomheder, har 4 måneder fra årsrafslutningen. 

Regnskabsklasse A, enkeltmandsvirksomheder, skal fortsat ikke indberette en årsrapport. Det kan dog have visse fordele at lave et årsregnskab. Årsregnskabet er en del af den samlede årsrapport.

Årsregnskab for enkeltmandsvirksomheder

Enkeltmandsvirksomheder kan opnå en række fordele, når de vælger at lave et årsregnskab: 

  1. Du får selv et overblik over virksomhedens økonomi. 
  2. Du kan bruge årsregnskabet som dokumentation til banken eller dine fremtidige samarbejdspartnere. 
  3. Regnskabstallene i årsregnskabet skal, uanset hvad, indberettes i oplysningsskemaet. 

Det giver samlet set tre grunde til at lave et årsregnskab.

Der er hjælp at hente for enkeltmandsvirksomheder (og ApS selskaber), når årsregnskabet skal laves. Du kan downloade Billys gratis årsregnskab skabelon. Skabelonen giver eksempler på årsregnskab (resultatopgørelsen og balancen).

Årsrapporten og oplysningsskemaet har nu samme frist

Fristen for indberetning af årsrapporten falder nu sammen med fristen for indberetning af oplysningsskemaet (tidligere selvangivelse). Førhen skulle årsrapporten indsendes én måned før oplysningsskemaet. 

Begge indberetninger hænger delvist sammen, og derfor kan du spare tid på det administrative. Det letter de administrative processer for både virksomheder og revisorer. Revisorerne får mere tid til revision af regnskabet. Virksomheden får mere tid til at indkalde til generalforsamling og til forberedelse af materialet til revisoren.

Hvor kan du få billig hjælp til årsrapporten og oplysningsskemaet?

Når du vil undgå et dyrt årsregnskab, så er der flere prisvenlige alternativer.

Du kan vælge, at få assistance til udarbejdelse af årsrapporten fra et regnskabsbureau.

Endnu billigere bliver det, hvis du vælger et online regnskabsprogram til at lave din årsrapport. Det er automatisering, som gør det muligt for regnskabsprogrammerne at tilbyde en attraktiv pris og en nem løsning.

Få din årsrapport og dit oplysningsskema automatisk med Billy

I Billy Regnskabsprogram tilbyder vi en genvej til årsrapporten, skatteregnskabet og oplysningsskemaet. 

Med to forskellige pakker kan du lave dit årsregnskab automatisk i Billy. Du kan vælge mellem: Gør-det-selv-pakken eller revisor-pakken. 

Gør-det selv er til dig, som er i mål med at opdatere og afstemme bogføringen. 

Revisor-pakken er til dig, som får sved på panden ved tanken om en årsrapport eller som har komplicerede forhold i dit selskab. 

Når du selv indsender årsrapporten og oplysningsskemaet til myndighederne, så husk:

De to indberetninger skal sendes til to forskellige styrelser. Årsrapporten skal sendes til Erhvervsstyrelsen. Oplysningsskemaet skal sendes til Skattestyrelsen.

  • Eksempel på årsregnskab: Lav dit årsregnskab med Billy
  • Sådan undgår du et dyrt årsregnskab - start parat go
  • Lav årsregnskab: Sådan fungerer det