Sådan indberetter du blanket om kontrollerede transaktioner

Dato:28. august 2020
Læsetid:3 minutter

Hvis du har bestemmende indflydelse i et selskab ( IVSApS eller A/S), er det vigtigt, du husker at indberette blanket 05.021 til SKAT senest d. 1. September 2020.

Indtil efteråret 2019 har der været en bagatelgrænse for indberetning af kontrollerede transaktioner. Det betød, at du kun skulle indberette transaktionerne til SKAT, hvis dine kontrollerede transaktioner oversteg 5 mio. kr.

Efter at bagatelgrænsen er blevet fjernet, har alle med bestemmende indflydelse pligt til at lave indberetningen. Indberetter du ikke, risikerer du at få en bøde på 5.000 kr.

Her kan du læse, hvordan du udfylder og indberetter blanketten hos SKAT.

Hvad er kontrollerede transaktioner?

Ifølge Skat er alle handelsmæssige og økonomiske transaktioner mellem en ejer og deres selskab anset for at være kontrollerede transaktioner. Det omfatter også transaktioner mellem ejerens virksomhed og eksempelvis personens børn, ægtefælle eller forældre.

Kontrollerede transaktioner kan blandt andet være køb og salg af aktiver, såsom ejendom, bil, båd mm. Til kategorien hører der også andre transaktioner, såsom mellemregninger, renter, leje af hjemmekontor osv.

Kontrollerede transaktioner kan altså eksempelvis være:

  • Køb og salg af aktiver
  • Samhandel mellem dig og dit selskab
  • Renteindtægter og -udgifter
  • Mellemregning og forrentning af samme
  • Personalegoder, såsom fx. fri bil
  • Udlejning af lokaler eller jord

Hvem skal indberette kontrollerede transaktioner?

Har du bestemmende indflydelse, f.eks. ejer/råder over mere end 50% af en virksomhed, skal du udfylde og indberette blanketten. Enkeltmandsvirksomheder skal ikke udfylde blanketten, ligeledes skal du ikke indberette hvis du ejer 50% eller mindre af en virksomhed.

Hvis ikke du indberetter dine kontrollerede transaktioner senest d. 1. september, så kan Skattestyrelsen pålægge dig tvangsbøder og skattetillæg på op til 5.000 kr.

Hvad betyder blankettens punkter?

Du skal besvare alle skemaets punkter fra 1-35 - men reelt set skal du kun tage stilling til punkt 1-9, da resten af skemaet omhandler regnskabsoplysninger, du allerede har i Billy. Du finder regnskabsoplysningerne i den udvidede virksomhedsselvangivelse.

Hvis du er i tvivl om, hvad punkterne betyder, så har vi lavet en forklaring, du kan følge, , når du besvarer blanketten

Punkt 1:

Har du bestemmende indflydelse eller et driftssted i udlandet (fx. værksted, produktionsanlæg osv.)?

Her skal du svare Ja/Nej til, om du har bestemmende inflydelse eller aktiviteter i udlandet.

Punkt 2:

Er du underlagt en udenlandsk virksomhedsejer, som har driftssted i Danmark?

Her skal du svare Ja/Nej, om virksomheden er ejet af en udenlandsk virksomhed.

Punkt 3:

Ejer du flere virksomheder?

Her skal du svare Ja/Nej til, om du har flere virksomheder.

Punkt 4:

Har du under 250 medarbejdere?

Her skal du svare Ja/Nej til, om du har under 250 medarbejdere.

Punkt 5:

Har din koncern en årlig balance. på under 125 mio. kr.?

Her skal du svare Ja/Nej til, om din årlige balance for 2019 var på under 125 mio. kr.

Punkt 6:

Har din koncern en årlig omsætning på under 250 mio. kr.?

Her skal du svare Ja/Nej til, om din årlige omsætning for 2019 var på under 250 mio. kr.

Punkt 7:

Hvilken branche befinder din virksomhed sig i?

Her skal du angive, hvilke branche du arbejder i, f.eks. handel.

Punkt 8:

Hvor mange virksomheder har du lavet kontrollerede transaktioner med i Danmark (svaret angives i enheder alt efter, hvor mange virksomheder, du har lavet transaktioner med. Hvis du kun har én virksomhed, altså en transaktion, skal du svare 1)?

I punkt 8 skal du også svare på, hvor mange virksomheder du har lavet kontrollerede transaktioner med i øvrige EU/EØS lande og udenfor EU/EØS.

Punkt 9:

Bliver resultatet af dine virksomheder/aktiviteter i udlandet beskattet i Danmark?

Har skal du svare Ja/Nej/Ikke relevant til, om du har udenlandske aktiviteter, f.eks. hvis du har en butik i et andet land.

Sådan indberetter du blanketten til SKAT

Først og fremmest skal du udfylde blanket 05.021, som du finder her.

Blanketten skal indsendes ved, at du logger ind på din private SKAT. Når du har logget ind, skal du:

  • Vælge Kontakt
  • Trykke på Skriv til os
  • Vælge Indsend/indberet til os
  • Og så Oplysninger om kontrollerede transaktioner

  • Helligdage og søgnehelligdage i 2024
  • Nye regler for ejendomsskatter på erhvervsejendomme
  • Vigtige datoer for virksomheder i 2024 - Få et hurtigt overblik her