Din låneguide

Moneyflow - et alternativ til banken

Blå billy bog

Få guiden som e-bog

Jeg accepterer Billys betingelser for opbevaring af personoplysninger

Hvis du synes, at det at optage et banklån er en langtrukken affære, som du ikke har tid til, eller hvis du bliver afvist af din bank på grund af manglende likviditet i din virksomhed, så kan du overveje at optage et erhvervslån hos Moneyflow.

Mange små virksomheder oplever, at det kan være svært at balancere deres cash flow, mens de vækster. Men med Moneyflow er der altid penge på kontoen til at betale dine fakturaer.

Moneyflows vision er at hjælpe mindre virksomheder med at vækste ved at tilbyde et øjeblikkeligt og prisvenligt erhvervslån med afsæt i virksomhedens reelle behov. Dermed kan du som virksomhedsejer fokusere på at drive og vækste din forretning.

Hvorfor vælge Moneyflow?

Hvis du benytter Moneyflow som låneplatform, kan du optage et erhvervslån på under et minut, så snart du mangler penge i din virksomhed. Moneyflow gør det let og enkelt, fordi lånet kan optages helt uden krav om sikkerhedsstillelse eller provision, og du undgår langstrakte processer, som der ofte er ved banklån.

Moneyflow sikrer dig et prisvenligt lån med lav risiko, da lånet er baseret på markedets mest sofistikerede SME kreditscore kombineret med avanceret mikrodistribution af udlån.

Med Moneyflow kan du kan også investere din overskudslikviditet og få et fornuftigt afkast på dine udlånsinvesteringer.

Hvordan fungerer Monetflow?

Moneyflow består af 3 dele: låntageren, udlånsinvestoren og derimellem selve Moneyflow platformen.

  • Låntageren kan øjeblikkeligt optage et erhvervslån, hvis virksomheden mangler likviditet.
  • Udlånsinvestoren er en virksomhed, der ønsker at investere sin overskydende likviditet og få et godt afkast på sin udlånsinvestering. De penge, som virksomheden ikke skal bruge, bliver lånt ud til andre virksomheder, der har brug for likviditet. Udlånsinvestoren er ikke forpligtet for en bestemt periode og kan til hver en tid trække sine penge tilbage.
  • Moneyflow platformen er bindeleddet mellem låntager og udlånsinvestor. Moneyflow håndterer kreditvurderingen af låntager, administrerer alt omkring låneaftaler, udbetaling af lån og håndterer investorpuljen.

Læs mere om hvordan Moneyflow fungerer her.

Hvordan optager jeg et lån hos Moneyflow?

Det er enkelt at låne penge via Moneyflow. Du angiver blot, det beløb du gerne vil låne, hvor lang din låneperiode for tilbagebetalingen skal være, og så er du stort set i gang. Ud fra en øjeblikkelig kreditvurdering, som bygger på 10.000 vis af datapunkter såsom regnskabs- og bankdata, vil lånet kunne optages med det samme.

Læs mere om Moneyflow integrationen her.

Hvilken type lån kan optages?

Moneyflow tilbyder mindre lån på op til 50.000 kr. med en løbetid på 4-12 uger og en fast ugentlig pris. Alle priser, betalinger og betalingsdatoer vil fremgå i en overskuelig tilbagebetalingstabel, så du får et komplet overblik over din låneaftale. Lånet kan til hver en tid blive indfriet helt eller delvist.

Oplysninger om låntager

Moneyflow skal bruge følgende oplysninger om låntager:

  • Navn
  • Adresse
  • Personnummer eller virksomhedsnummer (CPR-nr. eller CVR-nr.)
  • Billedlegitimation i form af pas eller kørekort.

Derudover skal der fremvises anden legitimation med:

  • Adresse og CPR-nr.
  • Virksomhedens ejerbøger og eventuelt anden dokumentation om virksomheden, som Moneyflow er påkrævet at indhente i henhold til hvidvaskloven.

Din sikkerhed

Alle lån, der optages gennem Moneyflow, er baseret på en transparent kontrakt, som er nem og til at forstå. Moneyflow er registreret og reguleret af Finanstilsynet og Datatilsynet. Alle kreditvurderinger foretages i samarbejde med Risika.

Har du yderligere spørgsmål, så kan du altid kontakte Moneyflows kundeservice her.

Billy Regnskabsprogram og laptop frontpage billede

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du får gratis support alle ugens 7 dage på både mail, telefon og chat.