Momsfradrag ved blandede aktiviteter

Forfatter:Cecilie Topp
Dato:12. april 2023
Læsetid:5 minutter

Hvis din virksomhed har både momspligtigt og momsfritaget salg, vil du kun have ret til delvist momsfradrag for visse udgifter. Dette kaldes også splitmoms.

De udgifter, der kan henføres direkte til det momspligtige salg, er der 100% momsfradrag for. De udgifter, der kan henføres direkte til det momsfritagne salg, er der 0% momsfradrag for.

Delvist momsfradrag bruges til de udgifter som relaterer sig til både dit momspligtige salg og momsfritaget salg. Dette kan for eksempel være husleje, el, vand, varme eller udgifter til revisor.

Sådan beregnes fordelingsnøglen 

For at finde ud af, hvor meget du kan fratrække fra momsen på de udgifter, som ikke kan henføres direkte til enten momspligtigt eller momsfritaget salg, skal du finde fordelingsnøglen. Det er altså fordelingsnøglen som bruges som beregning til delvis momsfradrag.

Fordelingsnøglen finder du ud fra regnestykket:

momspligtig omsætning ÷ omsætning i alt x 100 = fordelingsnøgle

Eksempel på beregning af fordelingsnøglen

Lad os tage et eksempel. I din virksomhed har du en momspligtig omsætning på 130.000 kr. og en momsfritaget omsætning på 445.000 kr., hvilket giver en samlet omsætning på 575.000 kr. Beregningen af fordelingsnøglen vil se således ud:

Momspligtig omsætning: kr. 130.000
Omsætning i alt: kr. 575.000
Delvis momsfradrag udregnes sådan her: 130.000 ÷ 575.000 x 100 = ca. 23 %

I ovenstående eksempel kan du således fratrække 23 % af momsen på de udgifter, som ikke kan henføres direkte til enten momspligtigt eller momsfritaget salg. Du runder altid op til det nærmeste hele tal.

Hvad gør jeg hvis det er mit første år med splitmoms?

Det første år din virksomhed har blandede aktiviteter, må du basere fordelingsprocenten på et skøn. Du giver et estimat som du bruger i det første kvartal eller halvår, hvorefter det eftertjekkes og reguleres. Perioden for estimatet kan sammenholdes med din momsperiode, som du kan se på SKATs hjemmeside under Profil- og kontaktoplysninger → Se registrerings- og ophørsbevis → Hent registreringsbevis/ophørsbevis (pdf). Her vil der stå om du skal betale moms halvårligt eller kvartalsvis.

Når perioden er færdigt, og du kender den sande fordeling mellem din momspligtige omsætning og den samlede omsætning, skal momsen reguleres. Den efterfølgende periode skal du bruge denne fordeling, og så igen lave en regulering, når perioden er færdigt.

Hvordan laver jeg delvis momsfradrag i Billy?

I Billy kan man lave en ny momssats som bruges til alle de udgifter som ikke udelukkende relaterer sig til den momspligtige eller momsfritagne omsætning. Det er i denne momssats at vi skal bruge fordelingsnøglen, som er beregnet eller estimeret på forhånd. 

OBS! Førhen skulle man lave en ny momskonto i Billy til delvis momsfradrag, men så kan man ikke benytte vores momsintegration. For stadig at kunne bruge vores momsintegration, skal man i stedet følge denne fremgangsmåde, hvor man opretter en momssats.

For at lave en momssats skal du gøre følgende:

  • Gå til indstillinger ved at klikke på tandhjulet i bunden af menuen
  • Gå til Momssatser
  • Klik Opret sats
  • Giv momssatsen et navn fx Delvis momsfradrag
  • Giv momssatsen en forkortelse og en beskrivelse
  • Satsen skal være 25%
  • Klik af at det gælder for Køb
  • Den skal være aktiv
  • Derefter skal du trykke på plusset (+) ved Fradragskomponenter
  • Procenten her skal være den sats som blev beregnet før. Vi bruger her et eksempel på 23% og skal være af Momsbeløbet som går til 7220 - Købsmoms

Derefter burde du kunne se dette i overblikket ved momssatser:

Hvordan bogfører jeg med delvis momsfradrag?

Når du har oprettet momssatsen, kan du begynde at bogføre med den. Det kan både være igennem kassekladden eller regninger du har uploadet til Billy. Vi viser her hvordan man bogfører en regning med delvis momsfradrag. Vil du i stedet bogføre igennem kassekladden, skal det gøres som normalt hvor du blot ændrer momssatsen til Delvis momsfradrag.

Bogføring af regning med delvis momsfradrag

  • Gå til Udgifter
  • Vælg det bilag som skal bogføres eller opret ny
  • Udfyld regningen som sædvanligt med leverandør, beskrivelse mv. 
  • Når du har lavet en beskrivelse og valgt udgiftskategori, skal du huske at vælge Delvis momsfradrag som momssats.
  • Den opmærksomme bruger vil opdage, at selv om du har valgt denne momssats, så beregner systemet alligevel 25 % moms, når du indtaster regningen. Dette skal du ikke lade dig forvirre af, da du kun vil få fradrag for den del af momsen, som du har sat den delvise momsfradrag op til.
  • Tryk Godkend og afslut

Vi vil nu se nærmere på hvordan momsen bliver indregnet i momsopgørelsen.

  • Gå til RegnskabMomsopgørelse
  • Vælg momsperioden som regningen er bogført i
  • Tryk Vis grundlag
  • Her kan du se at momsfradraget er blevet til 69 kr. Dette svarer til 5,75% af regningens beløb eksklusiv moms (1200 kr.), eller 23% af momsbeløbet på regningen (300 kr.).

Regningen er bogført korrekt. Når din momsperiode er ovre, skal du huske at efterregne din fordelingsnøgle og regulere delvis momsfradrag så du altid får den sande fordelingsnøgle og derigennem det korrekte momsregnskab

Sådan regulerer du delvis momsfradrag i Billy

For at kunne regulere den bogførte delvise momsfradrag i Billy, skal vi lave en ny konto i kontoplanen.

  • Gå til Indstillinger
  • Gå til Regnskab
  • Klik Rediger kontoplan
  • Klik Opret konto
  • Under kontogruppe anbefaler vi at du vælger en konto under 1800 - Administrationsomkostninger
  • Under kontonr. skal du vælge et nummer som ikke er brugt. Vi vælger 1885
  • Under kontonavn giver du den et navn fx Regulering af delvis momsfradrag
  • Tryk Gem konto

Nu er kontoen lavet til reguleringen af delvis momsfradrag, så nu kan vi lave reguleringen i kassekladden.

  • Gå til kassekladden under Bogføring → Kassekladde
  • Skriv Regulering af momsfradrag i beskrivelsen
  • Vælg konto 1885 - Regulering af delvis momsfradrag
  • Hvis den sande momsfordeling er højere end den du har brugt gennem året, betyder det at du skal have et større momsfradrag, end du har fået. Differencen skal således debiteres.
  • Er den sande momsfordeling derimod lavere end den du har brugt gennem året, skal du kreditere differencen.
  • Vi giver her et eksempel på en difference på 10 kr.
  • Modkontoen er 7220 - Købsmoms
  • Godkend kassekladden

Under momsopgørelsen vil du kunne se i vores eksempel at købsmomsen er faldet med 10 kr. fra 69 kr. til 59 kr. og dermed er der blevet lavet en regulering af delvis momsfradrag.