Til alle der gerne vil bogføre med den rigtige momssats og konto i regnskabet.

Hvordan bogføres restaurant?

Vælg den kategori dit køb passer til, og se den momssats og konto du skal bogføre med.

  • Medarbejdere

    Hvis man spiser på restaurant udelukkende med eget personale (dvs. ingen forretningsforbindelser) i forbindelse med et møde eller et socialt arrangment.

    Momssats: 6,5% kvartmoms

    Bogføringskonto i Billy:

    1440 Personalepleje

  • Forretningsforbindelser

    Hvis man spiser på restaurant med forretningsforbindelser i forretningsmæssigt regi.

    Momssats: 6,5% kvartmoms

    Bogføringskonto i Billy:

    1650 Repræsentationsomkostninger

Kunne du bruge bogføringsforslaget?

Revisorfirmaet Lysehøj

Alle momsatser og bogføringskonti er blevet gennemgået af vores revisorpartner Christian Lysehøj fra Revisorfirmaet Lysehøj.

Sådan bogføres restaurantbesøg

Der kan være mange grunde til at spise ude på restaurant i virksomhedssammenhæng. Det kan være, at I vil fejre en succes, jer selv, I skal mødes med en forretningspartner, I skal imponere nogen, I nyder det gode vejr og eller fordi, I bare havde lyst.

Men bogføringsmæssigt findes der kun to scenarier: enten spiser I med personalet eller også spiser I med forretningsforbindelser.

De to scenarier giver forskellige fradrag både i forhold til skat og moms.

Få oversigten her.

Restaurantbesøg med personalet

Når du spiser ude med dit personale får du fuldt fradrag på selve beløbet. Så du kan få pengene tilbage i skat. Derudover får du også fradrag på 6,5% af momsen. Det betyder, at du reelt set kun skal betale ¾ % af momsen, som går til SKAT.

Dette skal du sørge for at kontere korrekt. Du skal i din bogføring skrive regningen fra restauranten ind som enhver anden regning, mens du så skal sørge for at få pengene tilbage i skat som et fradrag til næste årsregnskab.

Restaurantbesøg med forretningsforbindelser

Det er en lidt anden sag, når du spiser sammen med forretningsforbindelser. I denne situation får du nemlig kun et delvist fradrag på selve beløbet på regningen, men du får stadig 6,5 % af momsen i fradrag.

Det er altså en lidt anden situation betalingsmæssigt, når besøget er med forretningspartnere end med personalet.

Et regnskabsprogram kan lette bogføringen

Med et bogføringsprogram kan du lettere bogføre dine restaurantbesøg, og nemt holde styr på momsen. Vi foreslår, at du opretter regningen på kontoen 1650 Repræsentation. Her kan du samle dine restaurantbesøg, så du har styr på din bogføring.