Bankafstemning med Billy Regnskabsprogram

Dato:21. juni 2022
Læsetid:3 minutter

I Billy har du mulighed for at foretage en afstemning mellem din bank og Billy. Det gør det nemt at afstemme dit regnskab i Billy med dine bankdata.

Bankafstemningen er ikke en nødvendighed, men er et hjælpemiddel til at afstemme banken. Bankafstemningen kan bruges som en tjekliste så du sikrer dig at have bogført alle indtægter og udgifter.

I denne artikel beskriver vi, hvordan du laver en bankafstemning i Billy. Du kan bruge banken ved at uploade CSV-filer fra din bank, eller gøre brug af vores bankintegration som automatisk henter dine bankposteringer og du undgår det manuelle arbejde ved at importere bankfilerne. Du kan læse vores guide til hvordan du integrerer din bank med Billy.

Foretag en bankafstemning i Billy

  • Vælg Bank

Hvis du allerede har integreret din bank med Billy, vil du efter kort tid kunne se dine bankposteringer på siden. Hvis du ikke gør brug af bankintegrationen, og i stedet skal uploade CSV-filer fra banken, skal du gøre således:

  • Klik Mere
  • Klik Importer
  • Klik Upload kontoudtog og vælg din bankfil. Husk den skal være i CSV format for at kunne blive uploadet til Billy. Filen skal minimum indeholde tre kolonner med titlerne: Dato, Beskrivelse og Beløb
  • Der skal ikke være nogle linjer som er røde, medmindre det er en “overskrift linje” som vist på billedet (Øverste linje med Dato, Tekst, Beløb og Saldo). Hvis der er nogle røde linjer, kan Billy ikke importere dem. Hvis du finder denne fejl, så tjek at datoformat, beløb og teksten står korrekt i filen. Du er også velkommen til at tage fat i vores support, som er klar til at hjælpe dig. 
  • Klik Importer nu
  • Systemet vil forsøge at sammensætte de posteringer der stemmer overens med hinanden. Husk at tjekke om bankposteringen og bilaget passer sammen inden du afstemmer. Posteringer med samme beløb, kan drille systemet i sjældne tilfælde.
  • Du kan se dine ikke-afstemte posteringer i højre side. De er som standard sorteret efter dato, men kan også sorteres efter beløb. Du kan også vælge, om du kun vil se regninger, fakturaer eller transaktioner. 

For at afstemme bankposteringer og posteringer i Billy med hinanden, klikker du på Afstem ved posteringen. Hvis det hele går op, burde du nu være sikker på, at din bank og Billy stemmer overens med hinanden.

Sådan fjerner du en afstemning mellem to posteringer i Billy

Skulle det ske, at du kommer til at matche to posteringer op med hinanden ved en fejl, så kan du let rette det. Klik først på Mere og arkiv. 

Du vil her se alle dine afstemte posteringer, hvor du nu skal finde og fjerne den postering, hvor fejlen er sket.

Posteringen vil ende tilbage i bankafstemningen, hvor du kan sammensætte den med det korrekte bilag

Du kan også se en kort video, hvor vi forklarer, hvordan du laver bankafstemning i Billy.