Flyt dit regnskab til Billy

Dato:28. oktober 2022
Læsetid:2 minutter

Hvis du har haft et regnskab i andet regnskabsprogram og ønsker at benytte dig af Billy, kan du let flytte dit regnskab over. 

For at sørge for at regnskabet i Billy kommer til at stemme, skal du indtaste din åbningsbalance i programmet. På den måde sikrer vi at din bogføring ikke er forkert fra starten af. Åbningsbalancen finder du i dit nuværende regnskabsprogram, hvor du kan hente saldobalancen eller spørge regnskabsprogrammet om hjælp. 

Du kan indtaste din åbningsbalance når som helst. Det behøver ikke at være den første postering, du laver. Hvis du venter på tal til din åbningsbalance fra din revisor el. lign., kan du altså sagtens gå i gang med at oprette fakturaer og regninger.

Denne artikel beskriver, hvordan du finder din balance i diverse regnskabsprogrammer, og hvordan du indtaster den i Billy.

Dinero

  • Vælg Regnskab
  • Vælg Rapporter
  • Vælg Saldobalance
  • Klik Download som → CSV

E-conomic

  • Vælg Rapporter
  • Vælg Regnskab
  • Vælg Saldobalance
  • Vælg slutdatoen for perioden
  • Klik OK

SummaSummarum

  • Vælg Rapporter
  • Vælg Resultat og balance

SimpeltRegnskab

  • Vælg Regnskab
  • Klik Download regnskab

Saldi

  • Vælg Rapporter

Flyt regnskab til Billy

Når du vil flytte din data til Billy, har du tre muligheder. Du kan enten gøre det selv gennem vores åbningsbalancemodul, gøre det selv via kassekladden eller få os til at gøre det her og så hjælper vi med at sætte det op.

Vi vil her gennemgå hvordan man bruger vores åbningsbalancemodul. 

  • Vælg Indstillinger
  • Klik på Regnskab
  • Klik på Ret åbningsbalance

Sådan udfylder du din åbningsbalance

I feltet Åbningsdato skal du indtaste den dato, som balancerne gælder for. Hvis du f.eks. skiftede til Billy d. 1. januar 2022 og ikke har indtastet fakturaer eller regninger i Billy før denne dato, skal du altså skrive “31-12-2021” i feltet. 

Derefter udfylder du saldoen på de konti, som har en saldo. Hvad der skal stå på hver konto, afhænger af dit tidligere regnskab. 

Hvis du skifter til Billy d. 1. januar, og hverken har haft indtægter eller udgifter i det nye år, skal du kun udfylde aktiver og passiver. Hvis du derimod allerede har haft indtægter og udgifter i det nye år, skal du både udfylde aktiver, passiver, indtægter og udgifter. Dog skal du ikke udfylde ”dette års resultat”, da det automatisk bliver udregnet ud fra dine indtægter og udgifter.

  • Klik på Gem i øverste højre hjørne, når du er færdig

I bunden kan du se om din balance stemmer. Balancen skal altid stemme, da der eller er fejl i de indtastede tal et sted. Det er ikke nødvendig at bruge komma i felterne.