Bogføring af computer til både privat og erhverv

Billy regnskabsprogram forfatter Billy regnskabsprogram forfatter

Oliver Storm Pallesen

13. juli 2015

Anvendes computeren både privat og erhvervsmæssigt, kan du kun få momsfradrag for den del, der forholdsmæssigt anvendes til erhverv.

Du skal derfor blot bogføre regningen og tage højde for det momsfradrag du er berettiget.

Momsfradraget afhænger af den faktiske benyttelse, så her skal du vurdere, hvor stor andel af regningen er privat, og så kun tage momsfradrag for den erhvervsmæssige del. Det skal være et så realistisk skøn som overhovedet muligt.

Husk det skal være tydeligt at computeren købes, fordi den er meget nødvendig for drive at virksomheden. Dvs. at du fx ikke kan købe 5 computere, der bruges privat og til erhverv, til din enkeltmandsvirksomhed, hvor der er 1 ansat. Det godkender SKAT ikke.

I denne artikel vil vi vise, hvordan du bogfører købet af en computer, der koster 10.000 inkl. moms, hvor du bruger den 50% erhvervsmæssigt.

Bogfør regningen

  • Vælg Regninger
  • Klik Opret regning
Computer regning

Her er det vigtigt at du deler regningen op i 2 linjer, ved at klikke på Tilføj linje. Fremgangsmåden er at du skriver den erhvervsmæssige del ind i én linje, og den privat i en anden. Hvor du vælger købsmoms for den erhvervsmæssige del og momsfrit for den private del, som du kan se på billedet.

Computer regning

Derefter klikker du Godkend, og så har du bogført en regning for en computer, som både bruges i det private og erhvervsmæssige. Og i dette fælde har du "kun" fået 1.000 kr. i momsfradrag i stedet for 2.000 kr. som det oprindelig momsbeløb var.

Læs mere om momsreglerne ved køb af computere i Billy Bogføringshjælp.

Prøv gratis i 30 dage
Prøv Billy Danmark letteste regnskabsprogram