Til alle der gerne vil bogføre med den rigtige momssats og konto i regnskabet.

Hvordan bogføres køb af ipad?

Vælg den kategori dit køb passer til, og se den momssats og konto du skal bogføre med.

  • Dansk leverandør (under 13.500 kr.)

    Køb af elektronik til firmaet til en kostpris på under 13.500 kr. skal blot omkostningsføres.

    Momssats: 25% købsmoms

    Bogføringskonto i Billy:

    1840 Små anskaffelser

  • Dansk leverandør (over 13.500 kr.)

    Hvis værdien af elektronikken er over 13.500 kr. ekskl. moms, skal udgiften aktiveres som et aktiv på balancen.

    Momssats: 25% købsmoms

    Bogføringskonto i Billy:

    5310 Driftmidler og inventar (kostpris)

  • Udenlandsk leverandør (under 13.500 kr.)

    Køb af elektronik til en samlet værdi på under 13.500 kroner ekskl. moms skal blot omkostningsføres.

    Momssats: Køb af varer i andre EU-lande: 0%

    Bogføringskonto i Billy:

    1840 Små anskaffelser

  • Udenlandsk leverandør (over 13.500 kr.)

    Hvis værdien af elektronikken er over 13.500 kr. ekskl. moms, skal udgiften aktiveres som et aktiv på balancen.

    Momssats: Køb af varer i andre EU-lande: 0%

    Bogføringskonto i Billy:

    5310 Driftmidler og inventar (kostpris)

Kunne du bruge bogføringsforslaget?

Revisorfirmaet Lysehøj

Alle momsatser og bogføringskonti er blevet gennemgået af vores revisorpartner Christian Lysehøj fra Revisorfirmaet Lysehøj.

Sådan bogføres køb af ipad

Køber din virksomhed en ipad, så skal det bogføres i regnskabet. Men der kan være forskel på bogføring afhængigt af ipadens værdi. Bliv klogere på bogføringen af ipad og momsreglerne her.

Momsregler for køb af ipad (værdi under 13.500 kr.)

Køber du en ipad til en værdi under 13.500 kr. fra en dansk leverandør, så skal du betale moms af købet. Men du kan få fuldt fradrag på momsen, hvis du noterer i din bogføring, at du har betalt moms af købet.

Momsregler for køb af ipad (værdi over 13.500 kr.)

Hvis du køber ipads til en værdi over 13.500 kr., så gælder der andre regler. Du skal nemlig ikke momsafregne, men i stedet aktivere udgiften i dit regnskab. Det betyder, at du skal afskrive afgiften over en årrække. Dermed bliver udgiften mindre på årsbasis. Dette gælder både for køb hos dansk og udenlandsk leverandør.

Momsregler for køb af ipad fra udenlandsk leverandør (indenfor EU)

Køber du en ipad hos en udenlandsk leverandør til en værdi under 13.500 kr., så er købsprisen umiddelbart momsfri. Du kan derfor ikke opnå et momsfradrag af udgiften.

Bogføring i Billy

Benytter du Billy til at holde styr på din bogføring, så anbefaler vi at du holder udgifterne adskildt på forskellige konti. Dine elektronikkøb for under 13.500 kr. konteres på 1840 Små anskaffelser, mens elektronikkøb for over 13.500 kr. konteres på 5310 Driftmidler og inventar (kostpris). Dermed samles udgifterne på de rigtige konti, hvilket letter din bogføring fremadrettet.