Momsopgørelse - Hvad er momsopgørelse?

En momsopgørelse er en opgørelse over hvor meget moms der skal indberettes til SKAT inden de gældende momsfrister. Momsopgørelsen består af forskellen mellem din virksomheds indgående moms (købsmoms) og udgående moms (salgsmoms).

Vil du gerne have styr på momsen i din virksomhed? I Billy regnskabsprogram kan du med få klik afregne og indberette moms. Prøv Billy gratis

Når du laver en momsopgørelse, skal du trække den udgående moms fra den indgående moms . Er beløbet positivt, har du haft flere udgifter end salg, og det betyder, at du skal have penge tilbagebetalt fra SKAT. Et negativt beløb betyder, at du har haft flere salg end udgifter, og at du skal indbetale penge til SKAT.

Hvordan laver man en momsopgørelse?

For at lave en momsopgørelse skal du først have styr på dit momsregnskab. Det består af forholdet mellem den indgående moms og den udgående moms. Den indegående moms (købsmoms) består af den moms, man har lagt ud, som man skal have retur fra SKAT. Den udgående moms (salgsmoms) er den som opkræves af kunder, som skal betales tilbage til SKAT. Når de to dele er beregnet, består momsopgørelsen i at trække de to tal fra hinanden. Momsopgørelsen kan laves i Excel, men det kan gøres langt hurtigere og nemmere i et regnskabsprogram som Billy. 

Momsopgørelse i Billy

Hos Billy har vi gjort det nemt at beregne moms og indberette moms. Det gælder både hvis du skal betale moms eller have moms tilbagebetalt. Du kan hurtigt og nemt bogføre indtægter og udgifter løbende, og sørge for at det kommer ind i din momsopgørelse. Herefter vil du med få klik kunne afregne momsen, og finde ud af om du skal betale moms eller have moms tilbage.

Du kan desuden integrere dit regnskab i Billy med SKAT, så du kan indberette din moms direkte via Billy. Så er du sikker på, at du overholder momsfristen.

Hvad betyder momsopgørelsen?

Momsopgørelsen er en essentiel del af dit regnskab. Gennem din momsopgørelse finder du ud af, om du har skyldig moms eller tilgodehavende moms, som skal betales eller tilbagebetales i forbindelse med din momsindberetning. Hvis din virksomhed har en overvægt af indgående moms (købsmoms), vil du have et tilgodehavende hos SKAT. Har din virksomhed en overvægt af udgående moms (salgsmoms), skal du betale penge til SKAT. Dette sker i forbindelse med indberetningen af momsen.

En sund virksomhed har flere salg end udgifter, og det er derfor et godt tegn at have en overvægt af udgående moms. Hvis du skal betale penge til SKAT i forbindelse med momsindberetningen, er det altså kun en god ting.

Hvor ofte skal man lave en momsopgørelse?

Som momsregistreret virksomhed, skal du indberette og betale moms enten månedligt, kvartalvist eller halvårligt. Som tommelfingerregel siger man, at jo højere omsætning desto kortere momsfrist er der mellem hver momsindberetning. Det er også momsfristen der afgør, hvornår og hvor ofte du skal lave en momsopgørelse. 

Selv hvis din virksomhed ikke har haft køb eller salg i perioden, skal du indberette 0 kr. i moms. Dette kaldes en nulindberetning, og det sikrer at du ikke skal betale gebyr til SKAT for manglende indberetning. 

Hvem skal lave en momsopgørelse?

Alle momsregistrerede virksomheder, der sælger momspligtige varer eller ydelser, skal lave en momsopgørelse op til de gældende momsfrister. Helt små virksomheder der har en omsætning på under 50.000 kr. årligt, kan selv vurdere om de vil momsregistreres, og dermed også om de skal lave en momsopgørelse. Virksomheder der sælger momsfrie varer eller ydelser er momsfritaget og skal altså ikke lave en momsopgørelse, men betaler i stedet lønsumsafgift

Hvad sker der, hvis der er fejl i momsopgørelsen?

Det er altid vigtigt at tjekke momsopgørelser for fejl og mangler, for at få rettet disse inden indberetning til SKAT. Udover at tjekke momsopgørelsen for uoverensstemmelser, kan du lave en afstemning af momsen, hvor du kontrollerer om din bogføring udført korrekt. 

Hvis uheldet er ude, og du har afregnet forkert moms, kan dette rettes i en efterangivelse hos SKAT. Skal du betale moms, skal du sørge for at få det gjort, når efterangivelsen er færdig. Skal du derimod modtage moms, vil det automatisk blive overført til din bankkonto. Er der tale om fejl med store beløb skal du straks kontakte SKAT og få rettet det. 

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du kan få support alle ugens 7 dage både på mail, telefon og chat.

Prøv Billy gratis i 30 dage