Afkastningsgraden viser, hvor stort et overskud i en virksomhed er blevet i forhold til den investerede kapital. Afkastningsgraden siger altså noget om virksomhedens evne til at generere overskud. Jo højere afkastningsgraden er, desto bedre er det for virksomheden.
Lad os tage et eksempel:
Bentes virksomhed har en afkastningsgrad på 20%. Det betyder, at der er et afkast på 20 kroner hver gang der investeres 100 kroner i aktiver.
Glem ikke:
Afkastningsgraden kan sammenlignes med markedsrenten, idet den investerede kapital i virksomheden i stedet kunne være anbragt i finansielle investeringer fx indskud i pengeinstitut, køb af obligationer mv.
Ved en sådan sammenligning bør afkastningsgraden overstige markedsrenten, da risikoen ved at investere i en virksomhed er større end anbringelse i finansielle investeringer.
Hvordan beregnes afkastningsgraden?
Man beregner afkastningengraden ved at se på resultatet uden renter og holde det sammen med gennemsnittet af aktiverne i firmaet. På den måde ser man, hvad der er af “gamle” penge, og hvad der er “nye” penge.
Formlen for at udregne afkastningsgraden er:
Afkastningsgrad = resultat før renter x 100 / aktiver
Hvad bruges afkastningsgraden til?
Afkastningsgraden fortæller om virksomhedens evne til at kunne omdanne kapital til overskud. Det er et økonomisk nøgletal, og det er derfor et tal, som mange går op i.
Hvor høj skal afkastningsgraden være?
Jo højere afkastningsgraden er jo bedre er det. Generelt er det en tommerfingerregel, at afkastningsgraden skal være større end markedsrenten. Det betyder nemlig, at virksomhedens indtægter vokser hurtigere end markedet. Hvis en virksomhed har en lav afskastningsgrad kan det også skyldes at den har bundet for mange penge i aktiver.
Få overblik over din økonomi
I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du får gratis support alle ugens 7 dage på både mail, telefon og chat.
