Det gamle Billy: Online betaling af fakturaer via Quickpay

Billy regnskabsprogram forfatter Billy regnskabsprogram forfatter

Oliver Storm Pallesen

22. juli 2013

Nu har du mulighed for at lade dine kunder betale de udstedte fakturaer online via Quickpays betalingssystem og dermed øge sandsynligheden for at modtage din betaling endnu hurtigere.

Det foregår på den måde, at når du vælger at sende fakturaer fra Billy, vil kunden automatisk modtage en anvisning og link til nemt at betale denne med betalingskort. Eneste forudsætning er, at man har et abonnement med Billy, en quickpay-konto og en indløsningsaftale med en indløser (f.eks. Nets, Euroline osv). Det koster ikke ekstra og er ganske nemt at sætte op.

1. Sådan fungerer Quickpay i samarbejde med Billy

Når I sender en mail-faktura fra Billy vil jeres kunde modtage et link, som bruges til at åbne Quickpay betalingsvinduet. Quickpay sørger selv for, at hente de relevante oplysninger til fakturaen direkte fra Billy (f.eks. fakturanummer, beløb mv.).

Kunden får så mulighed for, at betale fakturaen online gennem Quickpays betalingsvindue. Når kunden har betalt for fakturaen vil I modtage en mail fra Quickpay, såfremt I ønsker dette.

2. Fordele ved at lade jeres kunder betale med betalingskort

Det er vores erfaring at jo flere betalingsmetoder man tilbyder sine kunder jo højere “betalingsfrekvens” vil I opleve. Kortbetalinger skal således ikke ses som en erstatning for de metoder I i dag allerede anvender (FI-indbetalingskort, EAN, betalingsservice, etc.) men som et supplement.

I vil opleve at mange kunder vil betale fakturaen med kort, med det sammme de modtager fakturaen fra jer. Det vil typisk medføre en forbedret likviditet i jeres forretning.

3. Slå API til for din Billy organisation

Hvis du allerede har API add-on (eller er Premium-bruger), kan du springe dette step over. Hvis ikke, skal du skrive til billy@billy.dk og bede os om at åbne op for integration med Quickpay.

4. Opsætning

Quickpay har udarbejdet en meget læsevenlig guide til hvordan du nemt og hurtigt kan gennemføre opsætningsprocessen i både Billy og Quickpay.

Du kan læse mere om online fakturering i dette blogindlæg skrevet af Toke Kruse

Prøv gratis i 30 dage
Prøv Billy Prøv selv at indtaste en regning