Sådan vælger du det rigtige bogføringsprogram 

Dato:19. august 2021
Læsetid:4 minutter

Det er et krav, at du fører regnskab, når du har en virksomhed. 

Der er selvstændige, der betaler sig ud af den del ved at ansætte en bogholder eller revisor. Men der er mange penge at spare, hvis du gør det selv - især ved opstart af virksomhed. Og det er faktisk slet ikke så svært, så længe du har et bogføringsprogram. 

Vi har samlet 3 tips til at finde bogføringsprogrammet, der bedst matcher dine behov.

Hvad er bogføring?

Helt enkelt er bogføring, at du holder styr på dit regnskab (fx dine fakturaer, regninger og moms).

Med andre ord skal du løbende føre regnskab over dine indtægter og udgifter, så du kan holde styr på hvor meget moms, der hører til dine forskellige fakturaer og regninger.

Køber du f.eks. en ny kaffemaskine til dit kontor, køber du flødeboller til kollegerne eller sælger du en cykel, skal det fremgå af dit regnskab og din bogføring. Og det er der en mening med. 

Når du bogfører og løbende holder styr på din virksomheds økonomi, kan du lettere holde øje med, hvordan din virksomhed klarer sig. 

Bogføringsloven

Der følger nogle regler til, hvordan du skal bogføre. Reglerne kommer af det, man kalder for bogføringsloven

I bogføringsloven står der blandt andet beskrevet, hvordan du skal bogføre, og hvor længe du skal opbevare dine bilag

Reglerne varierer alt efter din virksomhedstype og aktiviteter. Det er derfor en god idé, at du sætter dig ind i bogføringsloven, inden du går i gang. Du finder bogføringsloven lige her

Bogføringsloven er til for at gøre din virksomheds regnskab let at forstå for dig og for andre uden for virksomheden (fx Skattestyrelsen og Erhvervsstyrelsen). 

Samtidigt gør reglerne det lettere for dig, når du fx skal lave årsregnskab, indberette moms eller se din virksomheds resultater

Med det rigtige bogføringsprogram bliver det endnu lettere at bevare et overblik, samtidigt med at du overholder bogføringsloven. 

Hvad er et bogføringsprogram?

Alt er blevet digitalt, og det gør livet lettere for os. Også når det kommer til bogføring. 

Med et bogføringsprogram kan du holde styr på din virksomheds regnskab via en digital software. I stedet for at bevare dine bilag fysisk, scanner du dem ind via dit bogføringsprogram. Herefter kan du let søge dem frem igen samtidigt med, at der bliver lavet et backup i tilfælde af, at du ved en fejl sletter noget vigtigt. 

Så af sikkerhedsmæssige årsager er det en god idé at overveje et bogføringsprogram. Og bogføringsprogrammer findes der flere af. 

Vi har samlet 3 tips til, hvordan du finder det bogføringsprogram, der passer bedst til dig: 

Tip 1: Vælg et match ud fra virksomhedstype

Jo flere valgmuligheder du har, desto sværere er det at vælge. Du kan dog let og hurtigt indsnævre din søgning ved at vælge et bogføringsprogram, der matcher netop din virksomhedstype.

Der er flere krav til bogføring hos større virksomheder end hos små. Derfor er der også forskel på, hvad bogføringsprogrammerne er bygget til. 

Som nystartet selvstændig har du ikke brug for de avancerede funktioner, større virksomheder skal bruge. Ofte er bogføringsprogrammer med mere avancerede funktioner også dyrere og sværere at bruge end bogføringsprogrammerne bygget til selvstændige.

Få en gratis bruger i Billy

Tip 2: Afprøv forskellige bogføringsprogrammer

Det er altid godt med en smagsprøve, inden du køber kagen. Det samme gælder for bogføringsprogrammer. 

Brugervenlighed kan have stor betydning for hvilket bogføringsprogram, du skal vælge. Og her er der ikke én opskrift, der passer alles smag. Derfor kan du altid afprøve de forskellige funktioner i bogføringsprogrammet, før du vælger. 

Heldigvis er tilbyder en lang række bogføringsprogrammer en gratis prøveperiode kvit og frit. 

En af dem er Billy, som netop er designet til selvstændige, som nemt vil bogføre, lave momsregnskab og fakturere. Du kan oprette en gratis bruger her.

Læs mere: Hvad er forskellen på Billy og Dinero?

Tip 3: Brug supporten

Som nystartet selvstændig kan du have ekstra behov for hjælp til din bogføring. Der kan fx være tilfælde, hvor du ikke ved, hvor du fx finder de regnskabstal, du skal bruge.

Billy tilbyder support alle ugens dage fra klokken 8 til 23 - så brug den, når du støder på udfordringer. Her får du fri adgang til at få hjælp til både programmet og din bogføring via telefon, mail og chat. 

Vælger du Billy, sidder du derfor aldrig alene med dit regnskab. 

Gør ligesom 20.000 andre selvstændige og få en bruger i Billy. Det er helt gratis. 

Opret en gratis bruger nu 

Læs mere: Guide til opstart af virksomhed.

  • Lav en forretningsplan: Gratis forretningsplan skabelon og guide
  • Sådan får din webshop en stærk position online
  • Hobbyvirksomhed: Se krav og regler her