Selskabsformer

Hvad er selskabsformer?

Når man opretter en ny virksomhed, er der rigtigt mange beslutninger, der skal tages. Én af de beslutninger er, hvilken virksomhedsform, man skal vælge. Derfor er det godt at vide lidt om, hvad forskellen på en virksomhed og et selskab er - og hvad forskellene indbyrdes er mellem de to.

Det kommer der en forklaring på her.

Hvad er forskellen på et selskab og en virksomhed?

En meget generel forskel er, at selskaber beskæftiger sig med handel, industri eller erhverv, mens virksomheder er en organisation, som (producerer og) sælger en vare eller en tjeneste. Ud fra den betragtning er alle selskaber en underkategori af betegnelsen virksomheder.

Det er dog en lidt abstrakt måde at forholde sig til emnet på, så en lettere måde at skille de to betegnelser ad er ved at kigge på, hvordan ejerne hæfter i virksomheden. I selskaber hæfter ejerne begrænset og kun med deres andel af kapitalen. I virksomheder hæfter ejerne personligt og ikke kun med kapitalen.

Det er den store forskel på selskaber og virksomheder. Men inde i hver betegnelse gemmer sig en række specifikke selskabsformer.

Dem ser vi nærmere på nu.

Selskabsformer og forskellen på A/S, IVS og ApS

Man kan oprette forskellige former for selskaber. De er alle sammen beskrevet i selskabsloven. Som selskab under selskabsloven kaldes selskaber også for kapitalselskaber.

For det er netop det, selskaber har tilfælles: kapitalen. Der skal være en vis mængde likviditet i selskabet, før det kan oprettes, og det er denne likviditet, som ejerne hæfter for.

De tre former kaldes for aktieselskaber (A/S), anpartsselskaber (ApS) og iværksætterselskaber (IVS).

Der er forskelle på de tre former inden for især to områder:

Indskudskapitalens størrelse

Du kan starte et kapitalselskab med 1 krone på lommen. Så har du oprettet et iværksætterselskab. Har du derimod 50.000 kr. kan du starte et anpartsselskab. Men for 500.000 kr. kan du få dig et aktieselskab. Det viser noget om størrelserne på de forskellige selskabsformer, hvor iværksætterne er de små, mens aktieselskaberne er de store. Anpartsselskaber er de mest almindelige.

Men der er endnu en forskel på de forskellige selskabsformer, og den kommer her:

Revisorkrav

Som et kapitalselskab er der krav om, at du skal have en revisor ind over dit årsregnskab. På den måde sikres det, at alt går, som det skal. Dog har iværksætterselskaber den fordel, at de kan undgå kravet om revisor, hvis de lever op til nogle krav. Det gør dem lidt anderledes i forhold til de to andre former.

Udover de to områder beskrevet her, definerer selskabsloven også specifikke regler inden for administration og ledelse af selskaberne hver især.

Men hvad så med virksomhedsformerne?

Virksomhedsformer og forskellen på enkeltmandsvirksomheder og I/S

Der er to typer inden for virksomheder. De hedder enkeltmandsvirksomhed og interessentskaber (I/S).

Forskellen på de to er, at der kun er én stifter i enkeltmandsvirksomheden, mens der er to eller flere i interessentskaberne.

Begge former koster intet at oprette, og der er ikke revisorkrav, men ejerne hæfter personligt samt solidarisk, hvilket vil sige, at hvis den ene ikke kan betale, så skal den anden betale for ham. Dette gør den store forskel mellem virksomheder og selskaber, og især hæftelsen er den store faktor.

Det er dog ikke noget man kan vælge efterhånden, som tiden går. Virksomhedsformen skal vælges ved oprettelsen og derfor er en virksomhed “født” med specifikke krav.

Fik du svar på dit spørgsmål?


Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du får gratis support alle ugens 7 dage på både mail, telefon og chat.